Lad os udnytte stranden bedre

Højere vækst og mere frihed er to principper der vil kunne være med til at gøre livet i Solrød Kommune endnu bedre. Det mener jeg også vil være tilfældet, når det kommer til byplanlægning og turisme.

Stranden i Solrød Kommune er et stort aktiv, og der er årligt mange borgere i kommunen og turister der benytter sig af stranden, hvilket giver muligheder for at anvende stranden til at skabe vækst for erhvervslivet og mere frihed til borgerne.

Frihed i den forstand at borgerne får flere muligheder for at udfolde sig på stranden, og mere frihed i den forstand at borgerne og turisterne vil få flere valgmuligheder, som led i at lokale virksomheder vil være i stand til at levere produkter og services til dem.

Jeg mener, at stranden kan udnyttes bedre. Derfor vil jeg som kandidat for Liberal Alliance arbejde for:

  • at der om sommeren gøres vollyballnet tilgængelige, og at der etableres en parkeringsplads til autocampere ved Jersie Strandpark.
  • at der i kommuneplanen udpeger et centralt sted  i Solrød, hvor et nyt hotel kan opføres.
  • at Solrød Kommune får udarbejdet en ambitiøs turismestrategi.

 

Med venlig hilsen

Peter Sjølin
Kandidat til byrådet for Liberal Alliance i Solrød