Fremragende generalforsamling

Den 26. marts 2019 afholdte Liberal Alliance i Solrød en fremragende generalforsamling med ovationer og god stemning. Deltagerne på generalforsamlingen mente, at bestyrelsen havde gjort et godt job siden forrige generalforsamling, hvorfor man genvalgte bestyrelsen.

På generalforsamlingen drøftede man også en række politiske emner i forhold til lokalpolitik, hvor især Solrød Kommunes omfattende bureaukrati blev drøftet, og hvad man fra politisk hånd burde gøre for at skabe en bedre og mere effektiv kommune. Deltagerne i generalforsamlingen drøftede også landspolitiske emner, hvor især skattepolitikken og infrastrukturprojekter blev drøftet livligt.

Efterfølgende blev et konstituerende bestyrelsesmøde afholdt, hvor rollerne blev besat således:

  • Formand Regine Hovmøller.
  • Næstformand Søren Fink-Jakobsen.
  • Kasserer Peter Flemming Teunissen Sjølin.
  • Menigt medlem Henrik Boye.
  • Menigt medlem Maiken Boye.
  • Menigt medlem Emil Blücher.

Spørgsmål og kommentarer kan sendes til Peter Flemming Teunissen Sjølin på pfts@petersjoelin.dk .