Præsentation: Peter Sjølin

Mit navn er Peter Sjølin. Jeg er 31 år gammel og jeg arbejder til dagligt med udvikling og implementering af store komplekse IT-systemer samt forretningsudvikling.  Jeg er engageret i lokalpolitik fordi, jeg mener, at der er et kæmpe potentiale i Solrød Kommune.  Potentialet skal dog først realiseres og det kræver en politiske vilje, hvor jeg mener at Liberal Alliance er det eneste parti i byrådet som har de relevante kompetencer og ambitioner til at opnå:

  • Højere vækst.
      • Styrke erhvervsservice i Solrød Kommune, så relevante profitskabende virksomheder tiltrækkes og slår sig ned i kommunen.
      • Styrke erhvervsservice i forhold til sagsbehandling på henvendelser fra erhvervslivet i Solrød.
      • Skabe bedre forhold for iværksættere, højteknologiske og greentech virksomheder ved et mere aktivt engagement og udlægning af erhvervsområder til opførsel af kontorhoteller m.v.
  • Mere frihed.
      • Borgerne skal føle, at de får en effektiv og god borgerservice ved henvendelse til kommunen, så borgerne ikke skal tage fri fra arbejde for, at komme i dialog med kommunen.
  • Mindre bureaukrati.
      • Kommunens administration og forvaltninger skal være bedre til at genbruge data, som de allerede råder over i forhold til sagsbehandling.
      • Kommunens administration og forvaltninger skal optimere deres arbejdsgange og digitalisere så mindst mulig tid skal bruges på registrering af data og meningsløst bureaukrati.
      • Kommunens administration skal gennemgås af en ekstern part med henblik på at forenkle arbejdsgange.
  • Lavere skatter.
    • Solrød Kommunes administration skal effektiviseres med henblik på at give borgerne, foreningerne og erhvervslivet de bedst mulige forudsætninger og til at sænke kommuneskatten.

Præsentation: Zascha Cathleen

 

Mit navn er Zascha Cathleen, er 47 år, og har boet i Jersie Strand 5 år. Mor til 2 skønne piger. Til dagligt arbejder jeg som Indkøber, projektleder i vores produktudvalg og event arrangør. Udover det, så er har jeg et bijob på et opholdssted for socialt udsatte børn hvor jeg er tilknyttet en weekend i måneden. Jeg har været med i bestyrelsen for LA i Solrød, i halvandet års tid nu, og på opfordring stiller jeg nu op til KV17.
Mærkesager:
Færre forbud – mere personlig frihed! Vi bliver kvalt i misforstået omsorg, og der lovgives og forbydes og kontrolleres i et alt for stort omfang, hvilket bla. medfører til, at vi har en af verdens dyreste offentlige systemer og vores kommuner bliver kvalt i endeløs kontrol. Dette flytter fokus fra den konkrete service, som jeg synes, at vi som Borgere har krav på.
Mindre bureaukrati – I den forbindelse vil jeg sætte fokus på, at vi skal have mindre bureaukrati og mere for vores højt betalte skattekroner.
Vækst – Pengene skal bruges på Borgerne, på vækst for vores erhvervsdrivende og på vedligehold af vores skønne byer i Solrød Kommune.

Præsentation: Emil Hedegaard

Jeg er født og opvokset i Solrød kommune. Jeg gik i børnehave Birkebo, hvorefter jeg startede på Uglegårdsskolen. Jeg har været aktiv i foreningslivet lige fra da jeg var helt lille – jeg har spillet fodbold, tennis og gået til karate. Nu går jeg på Solrød Gymnasium, hvor jeg i min egenskab som elevrådsformand arbejder for, at eleverne har det så godt som muligt. Politik har altid interesseret mig, og jeg har altid engageret mig hvad der foregår omkring mig. Det er også grunden til, at jeg har valgt at stille op til byrådet for Liberal Alliance. Jeg ønsker at Solrøds borgere har selvbestemmelse og de bedste vilkår, som en god liberal kommune kan tilbyde dem.

Læserbrev: Liberal Alliance vil have mere for pengene

Invitation fra økonomi- og indenrigsministeren

Landets borgmestre har modtaget et brev med en invitation fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll.

Ministeren opfordrer kommunerne til at søge om at gå sammen med Økonomi- og Indenrigsministeriet i et samarbejde om at luge ud i administration og procesregler i kommunerne.

Til gengæld, for at kommunerne tør tage udfordringen op, vil Økonomi- og Indenrigsministeriet stille bistand til rådighed fra KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, uden beregning for kommunen.

Det har Liberal Alliance foreslået at Solrød kommune bør melde sig til, så vi kan få læst korrektur på vores arbejdsgange.
En holdning som Liberal Alliance står alene med og ikke kan finde flertal for i Solrød Byråd.

Flertallet i Økonomiudvalget, som har kompetencen til den beslutning, valgte ihvertfald at sige NEJ TAK, til dette tilbud og derved vores forslag.

Administrationen i kommunen mente (se hele dagsorden på kommunens hjemmeside):

  1. Ikke at der var noget at komme efter.
  2. Det ville kræve “ikke uvæsentlige ressourcer” at ansøge.

Begge påstande var udokumenteret, men alligevel noget som flertallet i udvalget og derved byrådet, tog for gode varer og derved valgte at forkaste forslaget fra Liberal Alliance.

Alle taler om bureaukrati og at det skal bekæmpes, men ingen udover LA, tør sætte handling bag ord.

Igennem mange år er den offentlige sektor blevet mere og mere bureaukratisk, og det stjæler tid og ressourcer fra kernevelfærden, så lad os da få kigget på det – en gang for alle, i stedet for at indtage den holdning, at Solrød kommune ved bedre og ingen skal lære os noget.

I det private erhvervsliv, forsøger man hele tiden at trimme virksomheden og at gøre tingene mere effektive “Work smarter, not harder”, noget kommunen også burde arbejde efter.

Så fakta er, at flertallet i Økonomiudvalget tilsyneladende mener, at vi er 100 % effektive i Solrød, en endnu større grund til at støtte op om Liberal Alliance i Solrød.

PS… Vi lærer hele livet

Med venlig hilsen

Henrik Boye
Byrådsmedlem i Solrød
Liberal Alliance