LA Solrød er stærkt repræsenteret

To sild og Laura.
Fra venstre mod højre: Henrik Boye, Laura Lindahl og Emil Blücher.

Liberal Alliance har gode kort på hånden også i Solrød.

Liberal Alliance i Storkreds Sjælland afholdte opstillingsmøde, hvor hele to kandidater fra Solrød var repræsenteret i opløbet om at blive valgt til folketingskandidater. Begge Solrødder blev valgt og ses sammen på billedet ovenfor med spidskandidat Laura Lindahl.

På  selve opstillingsmødet havde de to kandidater hver deres kvaliteter og begge var i topform. Emil Blücher stillede op for første gang, og Henrik Boye som var den rutinerede FT-kandidat. Begge kandidater kom ind på forskellige tilgange til, hvordan de hver især vil kunne bidrage til at gøre Danmark bedre ud fra liberale principper.

På opstillingsmødet var 90 medlemmer af Liberal Alliance på Sjælland mødt op og der var stor opbakning til de to kandidater fra Solrød Kommune.  På opstillingsmødet blev Laura Lindahl valgt som spidskandidat. Laura Lindahl er i dag allerede medlem af Folketinget, og hun  voksede op i Køge og har gået på Solrød Gymnasium.

Pressemeddelelse: LA fik et kanonvalg i Solrød

Liberal Alliance har ført en anstændig valgkamp, hvor alle kandidater på opstillingslisten gav  sig 100 %. Det resulterede i kanont valg for Liberal Alliance, hvor partiet fik 873 stemmer. På trods af en fremgang på 40 % i forhold til afgivne stemmer ved kommunalvalget i 2013, så må Liberal Alliance nøjes med et mandat i byrådet, som besættes af Emil Blücher.

Lokalformand Regine Hovmøller udtaler: “Vi har ført en anstændig og moderne valgkamp, hvor vi har anvendt godt blikfang og de sociale medier til at nå vores vælgere. Det har vi gjort fordi, at vi er et parti som tænker nyt og fordi vi ønsker forandring.”

Emil Blücher udtaler: “Det har været fantastisk, intet mindre. Jeg ser frem til, at vi nu kan arbejde for mere frihed, højere vækst, mindre bureaukrati og lavere skatter samt kortere skoledage og natbusser til Havdrup.”

Peter Sjølin udtaler: “Jeg har haft mange gode oplevelser og det har været en fremragende valgkamp. Nu starter forberedelserne til næste kommunalvalg”.

Zascha Cathleen udtaler: “Jeg har som ny kandidat fået en del positive tilbagemeldinger og er blevet så meget klogere på politik, og selvom det ikke blev til en stol i byrådet denne gang, så vil jeg målrettet arbejde videre mod næste valg! KV17 – En oplevelse jeg ikke ville have været foruden.”

 

Pressemeddelelse: Havdrup Høstfest

Liberal Alliance i Solrød vil også i år deltage i Havdrup Høstfest, hvor en række af vores kandidater til kommunalvalget og regionsvalget vil være tilstede. Du vil kunne kende Liberal Alliances bod ved at se efter den orange ko, som Liberal Alliance har medbragt.

Emil Blücher, som er nummer to på Liberal Alliances liste til kommunalvalget, vil til høstfesten holde tale om de forbedringstiltag, som Liberal Alliance ønsker at sætte i gang i Solrød Kommune.

Formanden for Liberal Alliance i Solrød, Regine Hjort Hovmøller, udtaler “Liberal Alliance har en lang tradition for at deltage i Havdrup Høstfest. Vi i Liberal Alliance glæder os meget til at drøfte vores valgprogram og idekatalog med borgerne. Jeg kan på nuværende tidspunkt sige, at programmet vil føre til positive forandringer for Solrød Kommune.”.

Havdrup Høstfest afholdes den 2. September 2017 i Havdrup.

Præsentation: Zascha Cathleen

 

Mit navn er Zascha Cathleen, er 47 år, og har boet i Jersie Strand 5 år. Mor til 2 skønne piger. Til dagligt arbejder jeg som Indkøber, projektleder i vores produktudvalg og event arrangør. Udover det, så er har jeg et bijob på et opholdssted for socialt udsatte børn hvor jeg er tilknyttet en weekend i måneden. Jeg har været med i bestyrelsen for LA i Solrød, i halvandet års tid nu, og på opfordring stiller jeg nu op til KV17.
Mærkesager:
Færre forbud – mere personlig frihed! Vi bliver kvalt i misforstået omsorg, og der lovgives og forbydes og kontrolleres i et alt for stort omfang, hvilket bla. medfører til, at vi har en af verdens dyreste offentlige systemer og vores kommuner bliver kvalt i endeløs kontrol. Dette flytter fokus fra den konkrete service, som jeg synes, at vi som Borgere har krav på.
Mindre bureaukrati – I den forbindelse vil jeg sætte fokus på, at vi skal have mindre bureaukrati og mere for vores højt betalte skattekroner.
Vækst – Pengene skal bruges på Borgerne, på vækst for vores erhvervsdrivende og på vedligehold af vores skønne byer i Solrød Kommune.

Præsentation: Emil Hedegaard

Jeg er født og opvokset i Solrød kommune. Jeg gik i børnehave Birkebo, hvorefter jeg startede på Uglegårdsskolen. Jeg har været aktiv i foreningslivet lige fra da jeg var helt lille – jeg har spillet fodbold, tennis og gået til karate. Nu går jeg på Solrød Gymnasium, hvor jeg i min egenskab som elevrådsformand arbejder for, at eleverne har det så godt som muligt. Politik har altid interesseret mig, og jeg har altid engageret mig hvad der foregår omkring mig. Det er også grunden til, at jeg har valgt at stille op til byrådet for Liberal Alliance. Jeg ønsker at Solrøds borgere har selvbestemmelse og de bedste vilkår, som en god liberal kommune kan tilbyde dem.