Sydkystens Erhvervsklub

– Et netværk for dig, der er nysgerrig på samfundet og lokal udvikling

I Liberal Alliance Solrød har vi taget initiativ til at skabe et nyt erhvervsnetværk for virksomheder med interesse i lokal udvikling og samfundsforhold. Sydkystens Erhvervsklub er stiftet af borgmester Emil Blücher og folketingsmedlem Carl Andersen med ambitionen om at samle de erhvervsdrivende, der gør en forskel i vores område.

Netværket er for dig, der ikke blot driver virksomhed, men også er nysgerrig på det samfund, du er en del af. Sydkystens Erhvervsklub giver mulighed for at mødes med andre lokale erhvervsdrivende og deltage i spændende arrangementer med faglige oplæg og politisk indsigt.

Emil Blücher

Hvad er Sydkystens Erhvervsklub?

Sydkystens Erhvervsklub er tænkt som et forum, hvor lokale virksomheder kan:

  • Deltage i faglige og inspirerende oplæg, der giver nye perspektiver på erhvervslivet og samfundsudviklingen.
  • Netværke med andre erhvervsdrivende i Solrød og omegn
  • Bidrage med egne erfaringer og udfordringer, så politikere som Emil og Carl kan blive bedre klædt på til at skabe gode rammer for erhvervslivet

Vi prioriterer dialog med virksomheder højt – også uden for erhvervsklubben – men her får du en særlig ramme, hvor vi systematisk skaber anledning til oplæg, debat og idéudveksling.

Eksempler på arrangementer
Vi mødes 3-4 gange om året til forskellige arrangementer, der spænder fra det uformelle til det fagligt fokuserede.

Eksempler inkluderer:

  • Tapas og dialog: Emil sætter ord på hans visioner for Solrød Kommune, og de politiske initiativer som de kommende års udvikling vil bære præg af. Carl Andersen giver desuden en aktuel status fra Christiansborg.
  • Oplæg om grøn omstilling: Hvordan kan fremtidens ladeinfrastruktur styrke vores lokalområde? Hvordan står det til med de danske elbiler? Ekspertoplæg angående udbygning af ladeinfrastruktur samt grøn strøm i Danmark.
  • Politisk rundvisning på Christiansborg: Vi skal se det sted hvor de overordnede rammer for Solrød Kommune, resten af Sydkysten og vores erhvervsliv, sættes: Christiansborg. Her vil der være rundvisning og politisk dialog med partileder Alex Vanopslagh, borgmester Emil Blücher samt Carl Andersen. Der vil være forplejning i Liberal Alliances gruppelokale

Vil du vide mere?

Er du interesseret i at høre mere om Sydkystens Erhvervsklub, eller ønsker du at ansøge om medlemskab?

Kontakt Carl Andersen på kontakt@carlandersen.dk. Vi glæder os til at byde dig velkommen i et netværk, hvor idéer, relationer og samfundsengagement mødes.