LA Solrød er stærkt repræsenteret

To sild og Laura.
Fra venstre mod højre: Henrik Boye, Laura Lindahl og Emil Blücher.

Liberal Alliance har gode kort på hånden også i Solrød.

Liberal Alliance i Storkreds Sjælland afholdte opstillingsmøde, hvor hele to kandidater fra Solrød var repræsenteret i opløbet om at blive valgt til folketingskandidater. Begge Solrødder blev valgt og ses sammen på billedet ovenfor med spidskandidat Laura Lindahl.

På  selve opstillingsmødet havde de to kandidater hver deres kvaliteter og begge var i topform. Emil Blücher stillede op for første gang, og Henrik Boye som var den rutinerede FT-kandidat. Begge kandidater kom ind på forskellige tilgange til, hvordan de hver især vil kunne bidrage til at gøre Danmark bedre ud fra liberale principper.

På opstillingsmødet var 90 medlemmer af Liberal Alliance på Sjælland mødt op og der var stor opbakning til de to kandidater fra Solrød Kommune.  På opstillingsmødet blev Laura Lindahl valgt som spidskandidat. Laura Lindahl er i dag allerede medlem af Folketinget, og hun  voksede op i Køge og har gået på Solrød Gymnasium.

Nytårshilsen fra Liberal Alliance i Solrød

2017 går på hæld og det har været et begivenhedsrigt år. Liberal Alliance fik ved kommunalvalget en fremgang på 40 % set i forhold til antal afgivne stemmer ved kommunalvalget i 2013, hvilket vi i denne anledning gerne vil takke for.

 

2017 var også et år, hvor vi fik en udskiftning i byrådet, hvor Emil Blücher ved årets udgang afløste Henrik Boye. Liberal Alliance i Solrød fremlagde i anledning af budgetforhandlingerne et alternativ til det, som Venstre, Socialdemokraterne, det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Havdrup Listen og det Radikale Venstre havde udarbejdet. Budgetforslaget fra Liberal Alliance var fuldt finansieret og Grundejerne bakkede op om dets indhold.

 

Det var desværre også et år der ikke bød på lavere skatter eller grundskyld og det var ej heller et år der bød på mindre bureaukrati. Liberal Alliance forsøgte ellers ihærdigt at få sat fokus på at få undersøgt kommunens forretningsprocesser, med henblik på at fjerne unødige bureaukratiske regler, så borgere, foreninger og virksomhederne i Solrød Kommune ville få mere for de skatter der afgifter de betaler. I 2017 forsøgte Liberal Alliance i samarbejde med det Konservative Folkeparti og det Radikale Venstre at få Solrød Kommune tilsluttet Undervisningsministeriets “Rammeforsøg” med henblik på, at give folkeskolerne mulighed for at give eleverne specialiserede og koncentrerede undervisningsforløb samt kortere skoledage.

 

Året 2017 var også året, hvor Solrød Kommune fik vedtaget en kommuneplan, der på grund af en procesfejl førte til, at erhvervsområderne der var udpeget mellem Ringsted Banen og Køge Bugt motorvejen ikke kunne udstykkes til erhvervsarealer. Dette er en indikator for at der i den kommende valgperiode findes et grundlæggende behov for at gennemgå kommunens forretningsprocesser med henblik på at sikre koordinering og kvaliteten af de planer der udarbejdes og indstillinger der sendes til Økonomi-, Teknik- og Miljøudvalget og byrådet. Det var også et år, hvor Solrød Kommune forlængede sit samarbejde om erhvervsservice med Greve Kommune, hvilket vi i Liberal Alliance mener er den helt forkerte vej at gå, da samarbejdet  ikke understøtter højere vækst i erhvervslivet i Solrød Kommune.

 

Fremtiden ser heldigvis lys ud for Solrød Kommune, da kommunekassen bugner. Dette betyder at der kun mangler politisk vilje til at give borgerne mere velfærd i form af skattelettelser og afgiftsnedsættelser, hvilket ligger Liberal Alliance i Solrød meget på sinde.

 

2018 bliver et godt år, hvor Liberal Alliance i Solrød fortsat vil kæmpe for en mere liberal kommune og for en kommune der tager sit afsæt i:

  • Mere frihed.
  • Højere vækst.
  • Mindre bureaukrati.
  • Lavere skat.

Pressemeddelelse: Stor spørgelyst til Simon Emil Ammitzbøll og Anders Samuelsen

Indenrigs- og økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll og Udenrigsminister Anders Samuelsen besøgte Solrød Gymnasium, fredag den 17. november 2017. De studerende på gymnasiet og fremmødte borgere havde stor spørgelyst og udviste stor iderigdom i forhold til, hvordan Solrød Kommune kan forbedres.

Simon Emil Ammitzbøll og Anders Samuelsen.

Lokalformand Regine Hovmøller udtaler: “Der er en stor folkelige opbakning til de to ministre og vores kandidathold til kommunalvalget og regionsvalget. På besøget fik borgerne mulighed for at drøfte deres ideer til, hvordan borgernes hverdag kan gøres bedre  med Anders og Simon Emil samt vores kandidater. På baggrund af de input, som vi har fået, så er jeg sikker på, at vi sammen kan få Solrød Kommune til at nå nye solbeskinnede højder”.

Spidskandidat Henrik Boye udtaler: “Simon Emil og Anders har ved deres besøg vist, at de ønsker at bakke udviklingen i Solrød Kommune op, og på baggrund af vores drøftelser, så vil vi kunne gøre Solrød Kommune endnu bedre ved at skabe rammerne for mere frihed, højere vækst, en mere effektiv kommune og lavere skatter”.

Arrangør og byrådskandidat Emil Hedegaard udtaler: “Mange unge i Solrød Kommune efterspørger forandring. Vi ser gerne forhold for de unge forbedres, som for eksempel der bygges  ungdomsboliger og der findes et sted, hvor unge kan samles. Disse er mærkesager for Liberal Alliance.”

Ved besøget var det også mulighed for kreativ udfoldelse, hvor de to ministre havde lejlighed til at udfordre de studerende til et spil ‘beer  pong’.

Spørgsmål og kommentarer vedrørende besøget kan rettes til lokalformand Regine Hovmøller på  23 86 93 23 og rhh@lasolrod.dk .

Læserbrev: Liberal Alliance er en stemme værd

Vi oplever alle i øjeblikket at alle partier lover guld og grønne skove, til vælgerne her i valgkampens sidste
fase.

Liberal Alliance har samme politik før som efter valget og vi vil her sætte fokus på det vi har kæmpet for
igennem de sidste 4 år, til gavn for hele Solrød.

I 2013 blev jeg valgt til byrådet for Liberal Alliance, og siden har jeg forsøgt at ændre hvad jeg kan, set i lyset
af vores kun ene mandat.

Jeg har stillet forslag til byrådet, jeg har bragt emner op i udvalget og sidst men ikke mindst sat fokus på
områder, der kan gøres bedre i de sidste 4 år.

  • Få indenrigsministeriet til at gennemgå vores arbejdsgange i kommunen, for at fjerne overflødigt
    bureaukrati (nedstemt)
  • Over 2 gange forsøgt at komme med i forsøgsordning om kortere skoledage (nedstemt)
  • Skifte nedslidt inventar på vores skoler (nedstemt)
  • Et sted til de unge, eks på Solrød skole (nedstemt)
  • Et værdigt ældre liv (presse)
  • Fleksible børneinstitutioner (Undersøgelse sættes i gang)
  • Lavere skat (nedstemt)

Hvis du ønsker at min kamp skal fortsætte i den næste byrådsperiode, er din stemme vigtig.
Liberal Alliance stiller op sideordnet, så det er alene de personlige stemmer, der afgør hvem der bliver
valgt.

Stem personligt for et bedre Solrød.

Henrik Boye
Byrådsmedlem & Spidskandidat
Liberal Alliance i Solrød

En rygende travl lørdag formiddag i Solrød Centret

 

Kandidatfoto.

Mine medkandidater fra Liberal Alliance og jeg var oppe i Solrød Centret i lørdags for at tale med vælgerne og sprede de liberale budskaber. Disse blev taget godt imod af de handlende i Solrød Centret, og vi havde rygende travlt, da solrødderne kom med en masse gode input og ideer til, hvordan Solrød Kommune kan blive et endnu bedre sted at bo.

Vi fik også rig lejlighed til at drøfte politik med forbipasserende der gerne ville have uddybet synspunkter, som mine medkandidater og jeg har vedrørende mulighederne i Solrød Kommune.

Alt i alt var det fremragende lørdag og det tegner lyst for solrødderne.

Med venlig hilsen

Peter Sjølin
Kandidat til byrådet for Liberal Alliance i Solrød

Læserbrev: Et værdigt ældre liv

Liberal Alliance ønsker en ældrepolitik, hvor den enkelte er i centrum, og hvor den ældre populært sagt har frihed til en god og værdig alderdom.

På vores plejehjem skal plejen, maden og aktiviteterne prioriteres og det er en kommunalpolitisk opgave at sikre, at overflødigt bureaukrati bliver erstattet med menneskelig nærhed.

Liberal Alliance mener at mindre bureaukrati frigiver ressourcer til mere menneskelige formål. Beboerne bliver så behandlet med respekt og værdighed, og der skal være tid til at holde af og holde om de ældre.

Indflydelse på eget liv, respekt for forskellighed, medmenneskeligheden i fokus, gode oplevelser hver dag samt en værdig afslutning på livet.

Vi er alle forskellige også når vi bliver ældre og skal behandles forskelligt.

Som mit forbillede Thyra Frank har sagt ‘Vi fødes som originaler, og skal ikke dø som kopier’

Jeg tror, det handler om, at personalet skal have frihed til at arbejde med det, de er uddannede til i stedet for at spilde tiden på at registrere på computere og udfylde det ene kontrolskema efter det andet.

Mindre bureaukrati giver flere varme hænder og derved et værdigt ældre liv.

Liberal Alliance har fokus på ældreplejen… også efter valget

Med venlig hilsen
Henrik Boye

 

 

 

 

Byrådsmedlem & Spidskandidat
Liberal Alliance – Solrød

Læserbrev: DET vil jeg og Liberal Alliance i region Sjælland

Jeg opstiller som kandidat til region Sjælland, her vil jeg arbejde for at vi får mere for vores penge, fuldstændig som jeg også gør det til hverdag i byrådet i Solrød, hvor jeg sidder for Liberal Alliance.

1. Øge konkurrencen – Sundhedsydelser skal købes der, hvor de er bedst og billigst.

Udbud af flest mulige opgaver. Både offentlige og private leverandører skal have mulighed for at byde på opgaverne, samt at sygehusene altid skal henvise til andet sygehus, privat eller offentligt, hvis det kan give et bedre forløb for patienten.

2. REELT frit sygehusvalg, privat eller offentligt

Rådgivningen er alt for dårlig, og syge mennesker har ikke overskud til selv at sætte sig nok ind i forholdene til at kunne foretage et reelt valg.

Hertil kommer at regionerne decideret undlader at henvise til såvel hospitaler i andre regioner som til privathospitaler, selv om det kunne give patienterne et bedre forløb.

3. Mindre bureaukrati – mere for pengene.

Opgøret med det offentlige bureaukrati er en af Liberal Alliances og mine mærkesager, fordi unødvendige administrative byrder hæmmer dermed væksten, gør den offentlige sektor stor, dyr og ineffektiv og spolerer arbejdsglæden for de offentligt ansatte.

Læserbrev: Et fristed for de unge i Solrød

Liberal Alliance ønsker et sted for de unge, et sted hvor de har gode rammer for at kunne hygge med hinanden.

I dag samles vores unge på legepladserne i vores institutioner, i centret foran Fakta og i kilen.

Solrød gammel skole, er et udmærket sted at bygge et ungdomsmiljø, her er muligheden for at give dem lokaler indendørs med cafe område, der er toiletter og halkapacitet.

Hvor der i dag ligger et ubrugt knallertanlæg med lyskryds, kan der bygges en skaterbane og opstilles skurvogne.

Vi får bygget en ny skaterbane, i stedet for den faldefærdige der står ved idrætscentret og der kan opbygges et helt miljø, i forbindelse med skaterbanen, til stor glæde for vores ungdom.

Klub 2680 skal flyttes og det ville være nærliggende at det er dem der tages med på råd og at det opbygges efter deres ønsker og ideer.

Dette ønske er ikke nyt for Liberal Alliance og mig, da jeg tidligere kæmpede forgæves sammen med det nu nedlagte SUKF (Solrød ungdom og kulturforening).

Skolen er ideel, til det formål og lige for god ordens skyld, jeg bor selv i området og er ikke nervøs for larm – tværtimod.

Med Venlig Hilsen
Henrik Boye
Byrådsmedlem & Spidskandidat
Liberal Alliance – Solrød

Læserbrev: Plads til de unge i Solrød

Klub 2680 står foran en flytning. En central placering af ungdomsklubben er ønskelig, men ikke en mulighed.

Solrød gl. skole kan være en mulighed, da det store lokale som strandklubben brugte som cafe er blevet ledig.

Selvom strandklubben blev flyttet, pga. placeringen på Solrød skole og dalende deltager antal, er brugerne af klub 2680 ældre og de kan bedre identificere sig med ungdomsskolen og 10 klasserne, som i forvejen er på skolen, hvorfor jeg ser det som en god løsning.

Kan det kombineres med at den faldefærdige skaterbane ved idræts centret, flytter med over på Solrød skole, så er det en oplagt mulighed for at lave et ungdoms miljø, med gode indendørs lokaler, gymnastiksal, festsal, parkour og boldbaner, samt en tilhørende skaterpark og udendørs opholdssted.

Klub 2680 og personalet gør en stor indsats for at aktivere vores unge og de skal have optimale forhold, for at tiltrække og beholde de unge i klubmiljøet.

Lad os starte med at høre klubben og de unge selv, om deres ønsker, det er trods alt dem der skal benytte det.

For god ordens skyld, så er jeg nabo til skolen og er ikke nervøs for eventuel støj, jeg tænker mere på vores unge og deres trivsel.

 

MVH

 

 

 

 

Henrik Boye
Byrådsmedlem
Liberal Alliance i Solrød

Præsentation: Regine Hovmøller

Jeg hedder Regine Hovmøller, er 19 år og studerer til daglig på Solrød Gymnasium, hvor jeg går i 3.g. Ved siden af studiet arbejder jeg, som personlig assistent på freelance basis. Jeg er bosat i Havdrup og er det man vil betegne, som ny tilflytter til kommunen, da jeg kun har boet her siden årsskiftet. Til trods for min unge alder har jeg været aktiv i Liberal Alliance i 6 år. I den tid har jeg haft en del organisatoriske poster, som blandt andet tæller stifter og lokalformand for Liberal Alliances Ungdom Køge Bugt og næstformand i Liberal Alliance i Køge. Jeg har en lang og solid organisatorisk erfaring inden for partiet, hvilket er vigtigere end nogensinde, når vi befinder os i et valgår. Foruden min organisatoriske erfaring har jeg i forbindelse med folketingsvalget i 2015 været kampagneleder for vores spidskandidat Henrik Boye. Den erfaring og viden, som jeg har derfra, agter jeg at bringe videre til foreningen så vi kan sikre Liberal Alliance her i Solrød et fantastisk kommunal og regionsrådsvalg.