På mødet i byrådet i går kom det frem at Solrød Kommunes administration har lagt kommuneplanen 2017-2029 til offentlig høring via en ny portal, som kommunen har købt hos COWI. Borgerne kan via den nye digitale kommuneplan komme med forslag til kommunens administration om, hvordan byudviklingen skal foregå, dog er der en skarp tidsfrist, hvor kommunen skal have modtaget alle forslag til kommuneplanen inden den 31. august 2017.
Den digitale kommuneplan er et skridt i den rigtige retning, da det giver borgerne mere åbenhed og indflydelse på den fremtidige byplanlægning, og jeg kan kun bifalde, at administrationen har ønsket denne interaktivemodel. I har mulighed for at afprøve demonstrationen af den nye portal, da link, brugernavn og password er frit tilgængeligt i det digitale referat fra mødet i byrådet referer til.
Liberal Alliance og jeg kæmper for mere åbenhed administrationen og i forvaltningerne i Solrød Kommune. For os er det en selvfølge, at borgerne har adgang til centrale dokumenter og planer vedrørende den måde kommunen skal styres på. Derfor ser Liberal Alliance og jeg også gerne at strategier som Solrød Kommunes IT-strategi, Erhvervsstrategien med flere er tilgængelig på kommunens hjemmeside.
Med venlig hilsen
Peter Flemming Teunissen Sjølin
Kandidat til byrådet for Liberal Alliance i Solrød.
Skriv et svar